logo
More...

ERNÆRING TIL STOFBRUGERE

Kost til stofafhængige

Et dagligt forbrug af stoffer, alkohol og medicin slider på krop, psyke og helbred. Stofbrugere på indre Vesterbro lever en hektiske hverdag på gaden, og maden har sjældent førsteprioritet. Mange mennesker som færdes i den åbne stofscene på Vesterbro lider derfor af fejl- og underernæring, og det har kroniske konsekvenser for helbredet og kan medføre for tidlig død.

Mangeltilstandene i kroppen omfatter særligt underskud af mineraler og vitaminer, men også kroppens mangel på de energigivende næringsstoffer – kulhydrat, fedt og protein.

Disse mangeltilstande kan føre til træthed, uoplagthed, manglende overskud, maveproblemer, hovedpine, humørsvingninger, samt et svækket immunforsvar med øget modtagelighed over for alvorlige sygdomme som fx lungebetændelse og tuberkulose. Ligeledes øgedes risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft også gennem forkert og utilstrækkelig ernæring.

Det er derfor særlig vigtigt for stofbrugere at få en kost som er sund, nærende og energigivende.

 

I Den Runde Firkant har kosten længe været en grundlæggende del af det skadesreducerende arbejde med stofbrugere som færdes i den åbne stofscene på Vesterbro. Den Runde Firkant består af et sundhedsfagligt tilbud i sammenhæng med en café, som hver dag serverer sund, nærende og ikke mindst lækker og indbydende mad til de besøgende gæster.

I Den Runde Firkant bliver der også lagt vægt på det sociale måltid og at skabe relationer mellem mennesker. Det er bevist, at mennesker, der spiser sammen med andre, spiser mere, end hvis de sad alene.

Spørger man de besøgende i caféen, ses det tydeligt, at både maden og det sociale aspekt er vigtigt. Se fx her hvad nogle af gæsterne i caféen siger om maden:

  • ”Første gang jeg var her, var det ligesom om, at jeg var på D’Angleterre, med den mad jeg fik”
  • ”De skulle have 5 stjerner”
  • ”Det sociale giver også appetit”
  • ”Her er trygt at være”
  • ”Det er dem bag skranken, og madens kvalitet der gør, at man må sgu lige tilbage og have en gang suppe mere”

 

Energigivende næringsstoffer – fedt, protein og kulhydrat

For stofbrugere der færdes i den åbne stofscene på Vesterbro, er det ikke nok blot at følge de kostråd, der gælder alle danskere. Kroppen har behov for flere kalorier for at klare det hårde liv på gaden, og det betyder en mere energi- og fedtmættet diæt, end gennemsnitsdanskeren har brug for. Mange stofbrugere kan kategoriseres som fejl- og/eller underernærede og stofbrugerens krop har brug for ekstra energi og protein for at komme sig oven på stofindtag og andre strabadser. Energiindholdet i et måltid til stofbruger på indre Vesterbro skal typisk indeholde et proteinindhold på 15-20 E%, et fedtindhold på 35-45 E% og et kulhydratindhold på 40-45 E%. Det svarer til anbefalingerne for den danske sygehuskost, hvor formålet er at give meget energi, så kroppen hurtigere restituerer sig. Det adskiller sig fra danskernes normalkost ved at have et højere indhold af fedt og protein og færre kulhydrater.

For syge mennesker giver det god mening at erstatte kulhydrat med større mængder fedt og protein, for langsomt at bygge appetitten op, men for stofbrugere på gaden på Vesterbro er det et tveægget sværd. På den ene side er det godt for kroppen at få så store mængder fedt og protein som muligt – på den anden side skal måltidet også mætte længe. Mange stofbrugere spiser kun et eller to måltider om dagen, og har derfor brug for mad, der giver mæthed og holder mavetarmsystemet i gang i længere tid. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at tænke kulhydrater i form af kostfibre og fuldkorn ind i kosten for på den måde at øge mæthedsfornemmelsen. Vigtigst af alt er det at lave noget mad som stofbrugerne vil spise. Et lille måltid – uanset næringsindhold- er trods alt bedre end ingen mad overhovedet.

Fedtstoffer

Det er en udbredt opfattelse, at kroppen bliver sund og rask af at spise fedtfattigt. Men det er langt fra sandt. Vi har brug for fedt og især som stofafhængig er det vigtigt at få behovet dækket, fordi kroppen er udmattet af det hårde liv på gaden og de mange stofindtag, som også stresser kroppen.

Fedtet sørger for energi til kroppen, for at vi kan optage de fedtopløselige vitaminer, fedt beskytter de indre organer, sørger for varme, og det sunde fedt har en positiv effekt på kroppens immunforsvar.

Det er aldrig sundt at være overvægtig, så fed kost skal stadig spises med måde. Men vælger man de gode fedtstoffer og holder igen på mængderne, kan det både have kolesterolsænkende effekter, samt mindske risikoen for udvikling af livsstilssygdomme.

Livet som stofbruger på Vesterbro er langt fra noget afslappende liv. For især kokainbrugere er kroppen i konstant bevægelse og søvn en mangelvare. Det kræver uanede mængder af energi fra kroppen side – energi som stofbrugeren sjældent har. Derfor er det vigtigt, at stofbrugere indtager meget fedt. De har brug for den ekstra energi som fedt bidrager med i form af kalorier, så de ikke taber sig. Samtidig beskytter fedt immunforsvaret, så man kan undgå infektioner og sygdomme, som er en yderligere belastning på en hårdt presset krop. Der må derfor ikke spares på fedtet til stofbrugere – hellere lidt for meget end for lidt for lidt.

 

Masser af fedt – men kun det gode!

Fed og sød mad som wienerbrød og småkager er ofte i høj kurs blandt gadens folk. Det skyldes, at de er sultne og kroppen har lyst til hurtig energi. Fed mad kan derfor være godt – men på den rigtige måde. Selv til underernærede og tynde stofbrugere kan det ikke anbefales at servere mad med transfedt og sukker som fx wienerbrød og købe-småkager.

Det mættede fedt vil ikke give den beskyttende og energigivende effekt som andet fedt, men i stedet øge risikoen for åreforkalkning. Der er derfor ingen næring i de søde og fede færdigprodukter, energien er kun kortvarig, og risikoen for livsstilssygdomme forøget. Hjemmelavede kager og wienerbrød vil typisk ikke være lige så usunde som de færdigkøbte.

 

Umættet fedt – ”det gode fedt” – har derimod alle de gode og beskyttende effekter. Umættet fedt kan kendes ved at det er flydende ved stuetemperatur. Umættet fedt kommer mest fra vegetabilske kilder (planteriget), men også fra bl.a. fisk og skalddyr.

Umættet fedt findes især i fede fisk, raps- og olivenolie, hasselnødder cashewnødder, mandler og avocado samt i fjerkræ og kalvekød. Det er her fra det meste af fedtindtaget skal komme. Der findes også umættet fedt i form af omega-6 og omega-3 fedtsyrer i vindruekerneolie, majsolie, hørfrø, valnødder og paranødder og fede fisk. Gennemsnitsdanskeren skal tænke over ikke at få for meget af disse fedttyper, da de indeholder mange kalorier og i sidste ende kan lagres usundt i kroppen. Men for stofbrugere som færdes i den åbne stofscene i København er det ikke en bekymring – de kan ikke få for meget.

En del mennesker med aktivt stofbrug ser udmagrede og tynde ud. Men andre har måske mere sul på kroppen, og kan endda være overvægtige. Det er selvfølgelig individuelt, men for en stor del vil vægten skyldes kalorier fra alkohol eller usundt fedt, og de vil derfor stadig have godt af det sunde fedt i rimelige mængder.

 

Protein

Proteiner er kroppens byggesten, og er opbygget af aminosyrer. Visse aminosyrer kan ikke dannes i kroppen, og må derfor tilføres via kosten.

Protein spiller en vigtig rolle i stort set alle de biologiske processer i kroppen. Det er bl.a. nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af celler, væv, samt produktion af hormoner og enzymer. Ligeledes er protein en essentiel medspiller i opbygningen af immunsystemet. I tilfælde af mangel på kulhydrat og fedt – eller ved højt indtag af protein – er protein også en energikilde.

Protein findes i en lang række fødevarer fra både dyre- og planteriget. I danskernes kost er især kød, mælk, æg og ost betydelige animalske kilder, og fra den vegetabilske verden er det typisk fra grøntsager og korn at proteinet hentes. Også fisk, nødder, bønner og linser er gode kilder til protein.

Blege og udmagrede kroppe, som næsten ser ud som om de kan knække på midten, er et udbredt syn i den åbne stofscene. Stofbrugerne mangler energi, og de mangler meget af det. Hvis man ikke får dækket sit daglige energibehov, vil kroppen i stedet bruge protein fra musklerne som energikilde, hvilket betyder at musklerne i kroppen svækkes. Og det er netop det, man ser hos mange stofbrugere. De får hverken opfyldt deres behov for fedt, kulhydrat eller protein, og er derfor i konstant underskud på energibalancen. Dette betyder at kroppen er nødt til at tære på sine egen depoter for at overleve. Dette er langt fra ufarligt – foruden muskelsvækkelse kan proteinmangel også medføre symptomer som depression, hovedpine, hårtab, vægttab, hudproblemer og kvalme. Det er altså svært at trives uden protein. Stofbrugere har generelt brug for de samme mængder protein som gennemsnitsdanskeren – men får det sjældent. Man skal også huske, at mange stofbrugere – især kokainbrugerne – har et langt større aktivitetsniveau end den gennemsnitlige sofadansker. I realiteten vil det derfor være så godt som umuligt at få for meget protein som stofbruger på Vesterbro.

 

Kulhydrat

Kulhydrater er sukkerstoffer og sammen med fedt og protein, er de en af kostens grundlæggende bestanddele. De udgør den største energikilde i danskernes kost, og inddeles i simple – og komplekse kulhydrater.

De simple kulhydrater optages direkte i kroppen, og findes i eksempelvis slik, kager og sodavand. Fruktose hører også under denne kategori og findes f.eks. i frugt. De simple kulhydrater giver en umiddelbar og hurtig blodsukkerstigning, modsat de komplekse, der først skal nedbrydes i tarmen. For at opretholde et stabilt blodsukker, skal indtaget af simple kulhydrater derfor begrænses.

Mange stofbrugere mangler energi i hverdagen, og det kan derfor virke som en god idé at tilbyde dem en hvid bolle, et stykke wienerbrød, eller en æske småkager. Men det er ikke en god ide, da det vil få blodsukkerniveauet vil stige og dykke. Svingende blodsukker betyder træthed, uoplagthed og risiko for diabetes. Derudover vil indtagelse af meget sukkerholdige produkter som slik, kage og sodavand, medføre at kroppen ikke får tilført mange vitaminer og mineraler. Det eneste kroppen får fra disse produkter er tomme kalorier og et ustabilt blodsukker. I mange tilfælde vil trætheden føre til overspisning, for at holde energiniveauet oppe, men har man som mange stofbrugere ikke mulighed for at få sine daglige måltider, vil man i stedet gå rundt med en konstant sultfornemmelse i kroppen. Hvad vi i stedet gerne vil have stofbrugere til at spise, er mad med komplekse kulhydrater i form af kostfibre og fuldkorn.

 

Kostfibre og fuldkorn

Mavesmerter, kramper og fordøjelsesgener er udbredte problemer blandt stofbrugere. Heroin, kokain og alkohol er hård kost for mave-tarmsystemet, og det forværres kun af den forkerte eller for lidt kost. I Den Runde Firkant kommer der dagligt gæster med mavesmerter og beder om fx drikkeyoghurt eller lignende produkter. Disse produkter er nemme og hurtige at indtage, og sætter ikke tænderne på overarbejde. Desværre er drikkeyoghurter hverken særlig sunde eller nærende, og mæthedsfornemmelsen kun kortvarig. Og da mavesmerterne tit skyldes sult, vil smerterne derfor med stor sandsynlighed vende tilbage. En bedre løsning er måltider med et højt indhold af kostfibre/fuldkorn. Kostfibre hører under gruppen kulhydrater, men adskiller sig fra almindelige kulhydrater, ved at være særlig grove i deres struktur, giver dem mange sundhedsfremmende egenskaber. Kostfibre findes i grove kornprodukter som groft rugbrød og knækbrød, havregryn, grove grøntsager som kål og bælgfrugter samt grove varianter af ris og pasta.

Alle fuldkornprodukter er rige på kostfibre men indeholder også vitaminer og mineraler, da alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen, hvor vitaminerne og mineralerne findes. Fuldkorn defineres som hvede, spelt, rug, byg, majs (tørrede), hirse, durra og ris.

 

Da mange stofafhængige lider af nedsat appetit og dysfagi (tygge-synkebesvær), kan det være en udfordring at få folk til at indtage grove grøntsager og groft brød. Vi anbefaler derfor at tilberede råvarerne, så man i stedet får serveret fx humus, grøntsagssuppe eller lækre smoothies.

 

Derfor skal du spise kostfibre og fuldkorn:

  • Nødvendige for optagelsen af næringsstoffer i maden
  • Giver længerevarende mæthedsfornemmelse
  • Sætter skub i fordøjelsen
  • Forebygger sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer
  • Holder blodsukkeret stabilt
  • Giver kroppen energi
  • Modvirker uren hud
  • Modvirker træthed og manglende koncentrationsevne

Vitaminer og mineraler

Mange stof- og alkoholmisbrugere er fejl- og/eller underernærede. Begge tilstande kan føre til farlige mangeltilstande i kroppen – både af de energigivende næringsstoffer, men også vitaminer og mineraler. Symptomerne på vitaminmangel forløber forskelligt, alt efter hvilket vitamin man mangler, og det kan tage lang tid, før symptomerne viser sig. Det er vigtigt at tage vitaminmangel alvorligt, da underskud af bare ét enkelt vitamin kan føre til alvorlige sygdomme og i værste fald døden. Da stofafhængige ofte er småtspisende, er der en god ide at udlevere en vitaminpille i forbindelse med et måltid.

Et vitamin er et ikke-energigivende næringsstof, som vi ikke selv kan danne i tilstrækkeligt omfang, men skal have tilført gennem maden. Vitaminer indeholder hverken kulhydrat, fedt eller protein og bidrager derfor ikke til det daglige energiindtag, men en nødvendighed for korrekt optagelse og udnyttelse af næring. Vi kan derfor ikke leve uden. Vitaminer opdeles i vand- og fedtopløselige.

Fedtopløselige vitaminer De fedtopløselige vitaminer optages bedst sammen med et fedtholdigt måltid og kan ophobes i lever og i fedtvæv til senere brug. En gennemsnitsdansker kan i visse tilfælde godt få for meget A-, D-, E- og K-vitamin, men det skal man ikke være opmærksom på i forhold til stofbrugere.

Vitamin: Kilder: Nødvendigt for: Mangelsymptomer:
A-vitamin (retinol) Kød, æg og mejeriprodukter. Desuden orange og mørkegrønne grøntsager. Synet, vækst, immunforsvaret, tør hud, appetit og smag. Desuden for fosterets udvikling af organer. Natteblindhed, tør hud, nedsat modstandskraft ved infektioner.
D-vitamin Æg, fede fisk og fede mælkeprodukter. Øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Sikrer balance i immunsystemet. Tandforfald Knogleskørhed-(osteoporose)Træthed
E-vitamin Fedtstoffer, kornprodukter, æg, ost og mælk. Beskytter kroppens celler mod nedbrydning. Kan stimulere immunsystemet. Muskeltræthed.Balance- og synsforstyrrelser.
K-vitamin Mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer. Derudover lever, nyre, mejeriprodukter, kornprodukter, kød og frugt. Omdannelsen af maden til energi. Gavner desuden nervesystemet og produktionen af hormoner. NæseblodBlå mærker på kroppen.

 

Vandopløselige vitaminer

De vandopløselige ophobes ikke i kroppen, og et eventuelt overskud udskilles gennem urinen. Derfor skal vi have mange af dem gennem kosten. Vandopløselige vitaminer får man sjældent for mange af.

Vitamin: Kilder: Nødvendigt for: Mangelsymptomer
B1-vitamin (thiamin) Kornprodukter, bælgfruger og linser. Desuden magert kød og mejeriprodukter. Omdannelsen af kulhydrater til glukose, som er vigtigt for bl.a. hjernen, hjertet og musklers funktion. Let mangel: nedsat appetit, koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet. Dette ledsages af: vægttab, forstoppelse, nedsat muskelkraft samt prikken og stikken i fingre og tæer
B2-vitamin (riboflavin) Mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød, blad-grønt, bælgfrugter og fisk. Vækst, hud, negle, hår, læber og tunge samt synet. Let mangel: mathed og træthed.Svær mangel: revner i mundvige og læber med misfarvning. Skællende og fedtet hud.
B3-vitamin (niacin) Kød, fisk, fjerkræ og fuldkornsprodukter. Omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater til energi i kroppen. Ses yderst sjældent i Danmark
B-6-vitamin Magert kød, grøntsager, fuldkornsprodukter og mælk. Omdannelse og udnyttelse af protein og fedt samt dannelse af arvemateriale (DNA). Kramper af samme type som man ser ved epileptiske anfald.Mikrocytær anæmi, der er en type blodmangel, hvor de røde blodlegemer (erythrocytterne) har formindsket volumen.
B12-vitamin Magert kød og fisk samt æg og mejeriprodukter. Omsætning af fedt og aminosyrer til protein, hvilket er vigtigt ved celledeling. Vedligeholder nerverne. Rød, irriteret, eventuelt afglattet tunge.Nedsat smagssansFordøjelsesbesvær, luft i maven, ændret afføringsmønster (ofte diare)Ændret eller nedsat følesans.
Folinsyre Bælgfrugter, grønne grønsager og lever. Desuden kornprodukter, frugt og mælkeprodukter. Gavnligt for de røde blodlegemer og for cellernes deling. BlodmangelGlossitis (irritationtilstand i tungen)Myelopati (muskelsygdom)Depression
C-vitamin Citrusfrugter, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne blad-grøntsager. Har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier TræthedNedsat modstandskraft Hårtab,Forhøjet kolesterolstal.Muskel og ledsmerter
Pantotensyre Kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner er de bedste kilder. Derudover mælk, æg, lever og bælgfrugter. Omdannelsen af maden til energi. Gavner desuden nervesystemet og produktionen af hormoner. Ved svær undervægt kan mangel føre til træthed, hovedpine og diarré

 

 

Mineraler

Vitaminer og mineraler blandes ofte sammen, som kom det ud på ét. Men det er to vidt forskellige ting. Mineralerne er stoffer, der enten hjælper vitaminerne med at fungere eller en slags byggesten i kroppen til for eksempel knogler og tænder. Men de har ligeledes mange andre funktioner i kroppen.

Mineraler: Kilder: Nødvendigt for: Mangelsymptomer:
Jern Kornprodukter, kød (bl.a. lever), frugt og grønt (bl.a. broccoli). Jernet er ansvarlig for, at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtigt. TræthedBleg hudUtilpashed
Zink Kød, ost, mælk, fuldkornsprodukter. Stofskiftets omsætning. Har stabiliserende virkning på arveanlæg og cellemembraner. Vigtig for dannelse og vækst af væv og organer samt for sårheling. Lavt blodsukkerInfektionerProblemer med sårheling
Jod Stort set alle føde- og drikkevarer indeholder små mængder jod, men de dagligvarer, der indeholder mest jod, er: fisk og skaldyr samt mel æg og grøntsager, salt Dannelsen af hormon fra skjoldbruskkirtlen, som medvirker til regulering af kroppens stofskifte. VægtstigningTræthedKuldefornemmelser
Fosfor Mejeriprodukter, kornprodukter, kød og grønsager. Energiomsætningen i kroppen. Byggesten for DNA og er vigtige for knogler og muskler. Følelse af muskelsvaghed.Nedsat appetit.Afkalkning af skelettet ved mangel over længere tid.
Selen Kød (især i lever og nyre), fisk, skaldyr, mælk, ost og æg, samt visse nødder, især paranødder. Kan virke som antioxidant, der beskytter cellerne mod ødelæggelse. Også vigtig for dannelse af hormoner, som holder stofskiftet oppe. Tilbagevendende infektionerAllergi og astmaEksemHjerte-kar-sygdomme

For tidlig ældning

 

 

Magnesium Kornprodukter, mælk og grønsager. Især bladgrønsager og mandler er rige på magnesium. Stofskiftet, samt for at vi kan bruge vores muskler på normal vis, og at hjertet fungerer normalt. Først: Muskelkramper, lægkramper eller spændinger. Dernæst: appetitløshed, kvalme, muskelforstyrrelser, rysteture, svimmelhed og psykiske reaktioner, træthed, nervøsitet, hjertebesvær, hjerterytmeforstyrrelser, kolesterolproblemer og forhøjet blodtryk.
Kobber Indmad (specielt lever), fuldkornsprodukter, nødder og skaldyr. Dannelse af hormoner og signalstoffer til brug i hjerne, nerver og binyrer. Beskytter mod frie radikaler, der er skadelige affaldsprodukter fra cellernes stofskifte. Godt for jernomsætning i røde blodlegemer. Knogleforandringerog knogleskørhed.Tendens til infektioner
Krom Kød, ost, nødder, mørk chokolade, fuldkornsprodukter, øl-gær, skaldyr mv. Krom er hjælpestof til insulin og hjælper med at holde blodsukkeret nede. Nedsat funktion af insulin (= forhøjet blodsukker)
Mangan Fuldkornsprodukter, nødder, grøntsager og frugt. Desuden i te og kaffe. Deltager i stofskiftets omsætning af kulhydrater og fedtstoffer ved neutralisering af frie radikaler. Kostbetinget mangel forekommer ikke.
Calcium Mejeriprodukter som mælk og ost, samt i grove grønsager som broccoli, bønner, små fede fisk og kål Giver knoglevævet styrke. Derudover stor betydning for muskelsammentrækning, nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering. Knogleskørhed (osteoporose)Forhøjet blodtryk
Molybdæn Findes i mælke- og kornprodukter Vigtig i svovl- og urinsyrestofskiftet samt kan muligvis nedsætte risikoen for huller i tænderne. Bevidsthedsforstyrrelser

 

Opsamling og gode råd

Det er svært at få en nærende og sund kost, når kroppen er påvirket eller abstinent, man har tygge-synkebesvær (også kaldet dysfagi), dårlige tænder, mavesmerter, forstoppelsesproblemer, nedsat appetit, uro i kroppen, træthed eller andre af de problemer som en stor del af stofbrugerne som lever på gaden på indre Vesterbro lever med.

Mad er derfor stærkt nedprioriteret i dele af denne gruppe. Skulle det alligevel ske at sulten melder sig, eller mavesmerterne bliver for uudholdelige, er det ofte produkter som drikkeyoghurt, wienerbrød og småkager som efterspørges. Alt sammen madvarer, som ikke bidrager med andet end tomme kalorier, for meget fedt, og stort set ingen vitaminer og mineraler.

Dette betyder, at mange stofmisbrugere lider af fejl- og/eller underernæring. De skal derfor have mere fedt og protein end gennemsnitsdanskeren – men i realiteten får de mindre.

En god kost vil kunne styrke kroppen og virke skadesreducerende og forebyggende i forhold til mange af de sygdomme og lidelser som er udbredte blandt stofbrugere – samt styrke det almindelige velbefindende og humøret.

For mennesker som lever i den åbne stofscene, vil kroppen aldrig nå op det det anbefalede niveau af energigivende næringsstoffer eller vitaminer og mineraler. Dermed ikke sagt at det er spildt, for selv den mindste smule næring til denne gruppe, kan have store og positive effekter for kroppen og ens velbefindende. Men vigtigst af alt er det, at lave mad som er indbydende og lækker, så den vækker appetit og bliver spist.

 

 

 

Gode råd

  • Tænk proteiner ind i ALLE måltider f.eks. i form af kød, linser, bønner, skyr, fisk og proteinpulver og æg.
  • Undgå så vidt muligt vegetarretter.
  • Tilbyd en vitaminpille i forbindelse med måltidet
  • Brug fuldkornsprodukter alle steder hvor det er muligt feks. i form af fuldkornspasta, fuldkornslasagneplader, fuldkornsmel, m.v. Man kan se på et produkt om det er et godkendt fuldkornsprodukt ved at kigge efter fuldkornslogoet.
  • Tænk kostfibre ind i måltiderne – især i måltider som bliver udleveret og taget med til senere spisning. Dette kan fx være i form af en grovbolle eller grøntsagsstave. Tilsæt loppefrøskaller eller andre kostfibre i pulverform til supper, smoothies, yoghurter, grød mv.
  • Brug rigeligt med gode fedtstoffer. Tilbyd fløde til kaffen, brug cremefraiche med højt fedtindhold, fløde i suppen, køb kød med høj fedtprocent, spar ikke på olie/margarine ved stegning, put godt med smør på brødet.
  • Hold igen med produkter som wienerbrød, småkager, sukkerholdige drikkevarer, hvidt brød, pasta uden fuldkorn, drikkeyoghurter (brug dem i stedet til smoothies).

 

  • Lav mad som ”taler” til øjnene, ser indbydende ud og er til at tygge for folk som lider af dysfagi (tygge-synkebesvær).
  • Få folk til at sætte sig sammen og spise – på denne måde spises der mere.